1-2 hverdages levering på lagervarer       Fri fragt over 1000 kr.       Faguddannet personale       Autoriseret forhandler

Silikatmaling

Beskyt med silikatmaling

Silikat har været brugt i mere end 300 år til at beskytte huse. De traditioner har vi taget til os.
Silikatmaling findes både til brug på udendørs og indendørs vægge, og er en såkaldt diffusionsåben maling, som bevirker at murværket får mulighed for at ”ånde”, og dermed slippe af med fugt i væggene, hvilket betyder et bedre og sundere indeklima. Du kan læse mere om diffusionsåben maling her.

Silikatmaling hæfter bedst på rene, tørre, mineralske underlag. Derfor skal murværket afrenses grundigt med en højtryksrenser (Tip : Muren skal tørre GODT, inden du begynder at male!!), eller med sandblæsning, og helst ind til den rå mur, da resultatet så vil være bedst.
Er murværket kraftigt eller ujævnt sugende, vil det anbefales at forbehandle med silikatgrunder.

Behandling af udendørs mur med silikatmaling

Silikatmalingen trænger ind i murværket, og indgår i en uopløselig kemisk forbindelse med det. Der vil så ske en slags ”forstening”, som giver en utroligt slidstærk og vejrbestandig overflade. Silikatmaling giver væggen et mat kalket look, og kan ikke skalle af med tiden, medmindre selve underlaget smuldrer.

En holdbarhed før genbehandling på 15 - 20 år er ikke ualmindelig, hvorefter man, efter en afrensning af snavs, begroninger etc., kan silikatmale facaden igen. En af fordelene ved at male sit murværk med silikatmaling, er at den bliver selvrensende. Det vil sige at regn er i stand til at skylle almindelige snavspartikler ned, og mos og alger trives dårligt på overfladen.

Silikat kan fås i adskillige farver og farvenuancer, således at du kan sætte dit eget personlige og unikke præg på dit hjem. Find Dyrup Silikat Pearl facademaling her, eller kom ind til Dyrup Farver og høre mere. 

Behandling af indendørs mur med silikatmaling

Indendørs bruges silikat maling på mineralske overflader, som er rene, tørre, underlag som beton, sandsten, mursten, vandskurede vægge, eternit, puds osv. Eller hvis overfladen tidligere har været behandlet med silikat maling.

Silikatmaling bruges ofte, hvor der er høje krav til indeklima og "åndbarhed". I professionel sammenhæng er det f.eks. på skoler og i daginstitutioner, hvor det i private hjem kan være kælderrum og lignende.  

Silikat kan fås i adskillige farver og farvenuancer, således at du kan sætte dit eget personlige og unikke præg på dit hjem. Find Dyrup inde Silikat maling her, eller kom ind til Dyrup Farver og høre mere. 


Læs mere om:
Dyrups maling - Vægmaling - Murmaling - Træbeskyttelse