1-2 hverdages levering på lagervarer       Fri fragt over 1000 kr.       Faguddannet personale       Autoriseret forhandler

Diffusionsåben maling

Diffusionsåben maling – et skjold mod det lunefulde danske vejr

Med en vejrbestandig diffusionsåben maling, kan du være med til at minimere fugtens mulighed for at skade murværk, træværk mv. 

Det danske vejr kan være temmelig lunefuldt, med alt fra solskin og skønne varme dage, til de sure, kolde dage med regn og rusk.
Fugt kan trænge ind i træ, mursten og fundament, og løbende nedbryde og svække konstruktionen, hvis ikke der bliver grebet ind.

Vi mennesker har mulighed for, på forskellig måde, at beskytte os med solcreme på solskinsdagene, og iklæde os regntøj på dagene med regnvejr. Vores huse og udendørs møbler har desværre ikke samme mulighed – men ved at bruge en diffusionsåben maling, kan du gøre dit, for at beskytte dit hus mod vejrforholdene.

Hvad er diffusionsåben maling? 

En maling der lader det malede materiale “ånde” og slippe af med fugt, kaldes diffusionsåben maling. 

Sådan beskytter diffusionsåben maling dine facader

En diffusionsåben maling gør, at materialet kan ånde gennem malingen, hvilket dels minimerer risikoen for at malingen skaller og krakelerer, og dermed sikrer at huset beskyttes længere, og generelt gør huset ”sundere” at leve i.

Vedligeholder du f.eks. jævnligt din facade med en diffusionsåben maling, vil du ikke alene gavne din families og din egen sundhed, men beskytter samtidigt også muren mod nedbrud, da den har mulighed for at komme af med fugten, og du minimerer dermed også reparationsarbejdet, som følge af f.eks. frostskader på dit hus.

PAM-værdi og Zp-værdi

Malinger opgøres efter en Zp-værdi (tidliger PAM-værdi), hvor 0 betyder malingen er helt åben og åndbar og 50 betyder den er helt lukket og vandtæt. 
Malinger med en værdi fra 0 - 5 kaldes diffusionsåbne. 

Normalt behøver du slet ikke bekymre dig om Zp-værdi, for en maling vil altid være afstemt til det formål den anbefales til. 

Hvor kan jeg bruge diffusionsåben maling? 

  • Facader og murværk
  • Udendørs træværk
  • Kældervægge
  • Hussokkel

Hvis du køber maling beregnet til disse ting, vil det altid være diffusionsåbent. 

Hver iøvrigt opmærksom på at kælderrummet, hvor der males med diffusionsåben maling, ikke må være koldt. 
Diff. maling kan kun lede fugt ud gennem væggen, hvis fugten bliver omdannet til damp. Og det kan det kun via opvarmning af rummet.

Hvilke typer af maling er diffusionsåbne? 

  • Silikatmaling
  • træbeskyttelse
  • udendørsmaling
  • Grunder/Primer (microdispers)
  • Vægmaling (inde silikat) 

Fordele ved diffusionsåben maling:

  • beskytter mod regn og sol
  • Slidstærkt 
  • lader fugten indefra slippe ud 

Beskyttelse af udendørs træværk

Træ kan ligesom facader samle fugt. Derfor skal udendørs træværk altid males med en diffusionsåben maling. Det gælder både bygninger, møbler, vinduesrammer, karme mv. 
Alt vores udendørs træbeskyttelse og -maling er diffusionsåbent og lader fugt fordampe fra træet.

Lad de indvendige kældervægge “ånde”

Da kældre befinder sig under jordhøjde, går væggene ofte direkte mod jord. Der kommer derfor en del fugt igennem, selvom kælderen ellers er tør og sikker. En af de mest diffusionsåbne malinger er silikatmaling, der lader væggen ånde ved at slippe en del damp igennem.

Har du spørgsmål om diffusionsåben maling står vi til din rådighed hos Dyrup Farver. 


Læs mere om:
Silikat maling - Facademaling - Maling udendørs - Sokkelmaling